Cooperative Learning har fokus på samspil og kommunikation i klasserummet

Når læreren benytter Cooperative Learning, stiger kursisternes aktivitetsniveau, de sociale relationer styrkes, og læreren får frigivet mere tid til den enkelte. Det viser NCK's midtvejsevaluering af projektet "Det samarbejdende klasserum", som for tiden afvikles på fire VUC'er i hovedstadsregionen.

05.05.2010 | meth

Cooperative Learning har i dag fundet anvendelse mange steder i uddannelsessystemet. Cooperative Learning er en undervisningsmetode med fokus på struktureret samspil og kommunikation i klasserummet. Den internationale forskning viser, at metoden har en overvejende positiv effekt på de voksne lærendes faglige præstationer og på udviklingen af deres interpersonelle kompetencer . Men hvordan ser det ud i en aktuel dansk VUC virkelighed?

Det har femogtredive Hf- og AVU-lærere på VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen og VUF med Støtte af Region Hovedstaden forsøgt at give et svar på. Projektet indebærer, at lærerne uddannes i metoden, og at de løbende reflekterer over deres undervisning blandt andet gennem ekstern coaching sammen med deres kollegaer. Midtvejsevalueringen viser en generel tilfredshed ved brugen af Cooperative Learning både fra kursisters og læreres side. Men samtidigt står det klart, at der er udfordringer ved implementeringen af den nye didaktik, blandt andet på grund af faglige og sociale forskelle mellem kursisterne, samt metodens krav til gode fysiske forhold.

Et samarbejdende, aktivt og trygt læringsmiljø
Ifølge kursisterne er aktivitetsniveauet i undervisningen steget. De udtrykker også, at det faglige niveau i undervisningen hæves, vel at mærke når kursisterne er på samme faglige og motivationelle niveau. Kursisterne fortæller, at de mange samarbejdsstrukturer styrker det sociale sammenhold og opfordrer til hygge, og derfor kræver Cooperative Learning stor faglig disciplin af den enkelte kursist, hvis ikke 'frihjulskørere' skal få for frit spil. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at de resursestærke kursister efterspørger mere undervisningsdifferentiering, fordi de påvirkes negativt af de svage kursister lavere faglige niveau og deres svigtende og svingende fremmøde.

Lærerne mener generelt også, at kursisternes aktivitetsniveau, deltagelse og engagement er steget. Derudover oplever de, at fremmødet og forberedelsen på holdene er øget og at kursisternes kommunikative kompetencer styrkes. Samtidig er mulighederne for samtaler med den enkelte øget sammenlignet med traditionel tavleundervisning. Lærerne siger, at kursisternes sociale kompetencer styrkes via interaktionen, og at det megen samspil medfører tryghed, godt humør og hyggelig stemning i klasserummet.

Udfordringerne for resten af projektets forløb omhandler de ofte mangelfulde fysiske rammer samt opsamlingen af restgruppen: de mere svage kursister. Lærerne nævner ligesom kursisterne, at det kan være svært at gennemføre den samarbejdende undervisning på de hold, hvor der ikke er konstant og fuldt fremmøde, fordi faste gruppekonstellationer så bliver svære at arbejde med.

Lærernes handlingsændringer
Lærerne er generelt set positive over for brugen af Cooperative Learning. Selvom de oplever, at metoden kræver megen forberedelse, så opfattes det som en god fremtidsinvestering, og de er positive over for fortsat at udvikle, afprøve og tilpasse metoden. To tredjedele af lærerne beskriver, at de 'ofte' eller 'meget ofte' handler anderledes i deres undervisning efter indførelsen af Cooperative Learning. Efter næsten tre måneders undervisning og to kursusdage samt ganske lidt coaching føler godt halvdelen af lærerne sig i stand til at anvende metoden.

Kursisternes udvikling
På evalueringstidspunktet, hvor Cooperative Learning har været anvendt i cirka tre måneder, ses der endnu kun begrænsede effekter på kursistsiden. Det kan dog konstateres, at de kursister som 'udsættes' for Cooperative Learning er mere orienterede mod samarbejde, har flere samarbejdsrelationer og i højere grad oplever positiv feedback fra deres medkursister, og at de i højere grad erklærer sig enige i, at der er en god stemning på deres hold i forhold til kontrol-kursisterne.

Indfrielse af projektets målsætninger
Projektets overordnede formål er:

  • at medvirke til indfrielsen af Region Hovedstadens ambition om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse; 
  • at udforske og udvikle en VUC-pædagogik, der omfatter de 'unge voksne';
  • at sikre at lærerne skaber en klasserumskultur, der giver kursisterne sociale færdigheder, øger deres kommunikative evner og højner deres faglige niveau;
  • at lærerne får redskaber og metoder til at tilrettelægge en undervisning, der får flere kursister til at deltage og føle sig inkluderet i klassen; 
  • at lærerne får øget bevidsthed om pædagogiske strukturer i undervisningsrummet.

Det ser ud til, at projektet er godt på vej i den retning; men først når skoleåret er slut, kan vi se på, om projektet har medført mindre fravær, mindre frafald og højere karakterer. Disse parametre er de objektive indikatorer, som kan supplere de subjektive opfattelser, der er målt i midtvejsevalueringen.

Om projektet
"Det samarbejdende klasserum" forløber i skoleåret 2009/2010. Projektet afprøver og videreudvikler den pædagogiske metode, Cooperative Learning i en dansk virkelighed og mere specifikt i forhold til VUC'ernes nye mere heterogene kursistgrupper med en større tilgang af unge ofte sko-leumotiverede kursister. Nationalt Center for Kompetenceudvikling/DPU foretager evalueringen af projektet. Den endelige evaluering foreligger i efteråret 2010.

Midtvejsevalueringen findes her:
Cooperative Learning i voksenundervisningen - læring og lærerkompetencer - Midtvejsevaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum.

Yderligere information
Bjarne Wahlgren, E: wahlgren@dpu.dk, T: 8888 9441, W: www.ncfk.dk/cl 

Se i øvrigt forskningsoversigten
Effekterne af cooperative learning - set i et voksenundervisningsperspektiv