Erfaringsopsamling fra voksenvejledningsnetværkene. En analyse på tværs

Hvilke erfaringer kan drages fra etableringen af de 22 voksenvejledningsnetværk? Netværkskoordinatorerne, der samlet besidder omfattende og kvalificeret viden om dette, har givet deres systematiske tilbagemeldinger på spørgsmålet. Deres erfaringer udgør et solidt grundlag for det fremadrettede arbejde, herunder udvikling af VEU-centre.

27.10.2009 | meth

Delundersøgelsen er gennemført af Anne Larson og Bjarne Wahlgren for NCK.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet har finansieret delundersøgelsen.

Erfaringerne kan sammenfattes således:

Institutionssamarbejdet
Der skal sikres en samarbejdsstruktur, som giver alle involverede institutioner en
fordel af at være med. På den baggrund kan erfaringer med institutionssamarbejdet
opsummeres som:

  • Der skal arbejdes systematisk på at etablere et institutionelt fællesskab. Det
    kan gøres på mange måder. Netværkene har afprøvet en række, der synes at
    give gode resultater.
  • Der skal sikres en klar involvering fra de deltagende institutioner – gerne
    sikret gennem forpligtende tilsagn fra institutionsledelserne.
  • Der skal etableres et fagligt fællesskab på konsulentniveau med stort kendskab
    til de involverede institutioners kapacitet og faglige tilbud.
  • Der skal etableres en klar ledelsesstruktur, hvor centerlederens beføjelser er
    veldefinerede.

Nye uddannelsesforløb
Erfaringer med etablering af nye uddannelsesforløb er begrænsede. De kan sammenfattes
således:

  • Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner giver nye muligheder for nyorientering
    af uddannelsesforløb, der i højere grad matcher både deltageres
    og virksomheders differentierede behov.
  • Uddannelsesinstitutionerne har – i en vis udstrækning – grebet mulighederne
    og igangsat (eller videreført) dette arbejde, som vurderes som fremgangsrigt.

Kontakten til virksomhederne
Der er nogenlunde enslydende erfaringer med kontakten til virksomhederne:

  • Etablering af kontakt til virksomhederne er 'en lang og sej proces', som løbende
    skal holdes i live.
  • Kontakten skal være opsøgende, intensiv, stabil og personlig.
  • Virksomheden foretrækker konsulenter og samarbejde frem for sælgere af
    uddannelse.
  • Kontakten til små og mellemstore virksomheder er særligt ressourcekrævende
    i forhold til udbyttet og skal derfor have en særlig prioritering.

Kontakten til kortuddannede
Erfaringer med kontakten til de kortuddannede er:

  • At kontakten primært er gået gennem virksomhederne.
  • Specifik opsøgning på virksomheder i forhold til behov fungerer. Bredt anlagte
    kampagner fungerer ikke.
  • Kontakten skal være intensiv og fokuseret mod målgruppens specifikke behov

Professionalisering af medarbejdere
Erfaringerne med professionalisering af medarbejdere kan sammenfattes til:

  • Der er gode erfaringer med to forskellige former for kompetenceudvikling:
    videndeling og systematisk uddannelse.
  • Kompetenceudviklingen skal være praksisnær, fleksibel og knyttet til de behov
    som medarbejderne løbende har.

Væsentligste barrierer
De væsentligste barrierer for arbejdet i netværkene er – ud over begrænsede ressourcer
og netværkenes korte levetid – følgende:

  • Organisatoriske og pædagogiske vanskeligheder ved at kombinere almen og
    erhvervsrettet voksenuddannelse.
  • Virksomhedernes oplevede behov for kompetenceudvikling er meget differentieret.

Samlet set er konklusionen, at det enkelte netværks succes målt som igangsatte koordinerede
aktiviteter kan forklares ud fra tre faktorer: Den koordinerende leders kompetence, de enkelte institutioners commitment på opgave og samarbejde og klangbunden lokalt, her især virksomhedernes erfaringer med og interesse for kompetenceudvikling.

Læs hele rapporten