Gåhjemmøde om voksen- og efteruddannelse

Der er lagt op til debat, når AKF, Anvendt KommunalForskning holder gåhjemmøde om voksen- og efteruddannelse. den 7. december kl. 16 - 18 i AKF.

10.11.2009 | meth

Der er stor politisk enighed om, at voksen- og efteruddannelse skal spille en vigtig rolle i forhold til at vedligeholde og opkvalificere arbejdsstyrken i fremtiden. Men er voksen- og efteruddannelse en god forretning for samfundet? Kan kursusdeltagernes gevinster måle sig med, hvad kurserne koster?

Der er lagt op til debat, når AKF, Anvendt KommunalForskning holder gåhjemmøde om voksen- og efteruddannelse.

  • Programleder Lars Skipper fra AKF og NCK præsenterer de seneste forskningsresultater på området. Han har undersøgt, om voksen- og efteruddannelse fører til højere løn, jobsikkerhed, mindre risiko for sygefravær og førtidspensionering mv. for den enkelte kursusdeltager. Lars Skipper vil endvidere fortælle om, hvilke former for efteruddannelse der kan betale sig for samfundet.

  • Økonomisk konsulent Allan Lyngsø Madsen fra LO holder oplæg om, hvilken rolle voksen- og efteruddannelse spiller for arbejdsmarkedet og den enkelte deltager. Og om hvilke typer af kurser, der bør prioriteres.

  • Forskningschef Geert Laier Christensen fra Cepos vil tale om incitamentet for at have voksen- og efteruddannelse – skal vi have mere eller mindre efteruddannelse?

Alle er velkomne, og deltagelse i mødet er gratis, men kræver tilmelding (se nedenfor).  Og det er efter først til mølle-princippet. AKF byder på en forfriskning i pausen.

Læs programmet på AKF's hjemmeside