Vi savner viden om udbyttet af voksenvejledning

NVL skriver: Over hele Norden næres store forventninger til voksenvejledningen som et centralt instrument i strategierne for livslang læring, øget beskæftigelse og social inklusion. Men den eksisterende viden om de enkelte borgeres udbytte og vurdering af vejledningen er yderst sporadisk. Og det hæmmer kvalitetsudviklingen af området, påpeger vejledningsforskere

17.11.2009 | meth

Det er paradoksalt så lidt viden, der i dag findes om borgernes oplevelse og udbytte af vejledningen, i betragtning af de store udfordringer, området er udset til at løse. Sådan lyder en central konklusion i en rapport om effektivitet og kvalitet i voksenvejledningen i Norden, udarbejdet for NVL i år af en gruppe specialister inden for vejledning i de nordiske lande.

- Vejledningen bliver i disse år mødt af stærkt stigende krav om at skulle dokumentere sin værdi. Men det, der i dag først og fremmest måles på, er de resultater, som umiddelbart kan gøres op, fx antal af studievalg og frafald samt hvor mange virksomheder eller borgere, vejlederne er i kontakt med. Vi mangler en betydeligt bredere indsigt i, hvordan de mange forskellige facetter, der arbejdes med i vejledningen, virker set med de vejledningssøgendes øjne, siger Peter Plant, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, forsker i uddannelses- og erhvervsvejledning og bidragyder til den fælles nordiske rapport.

Læs hele artiklen på NVL's hjemmeside