Voksenuddannelse har øget betydning som arbejdsmarkedspolitisk redskab

Kortlægning af de nordiske landes strategier for livslang læring viser blandt andet, at voksenuddannelse i alle de nordiske lande har en øget betydning som arbejdsmarkedspolitisk instrument og at alle landene ønsker at øge deltagelsen i voksenuddannelse, særligt blandt kortuddannede og tosprogede.

02.03.2012 | Tinne Troelsen Geiger

NCK har foretaget en undersøgelse for Nordisk Ministerråd, som fokuserer på de nordiske landes udvikling og implementering af politiske initiativer på tre hovedområder inden for kompetenceudvikling:

  • samarbejdet mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter
  • samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder
  • indsatser for at styrke voksnes nøglekompetencer

Kortlægningen finder blandt andet, at arbejdsmarkedets parter i alle de nordiske lande er inddraget i såvel politikudformning som implementering og at der er et samarbejde mellem de uddannelses- og de arbejdsmarkedspolitiske myndigheder, hvilket betragtes som udtryk for, at voksenuddannelse i alle landene har stigende betydning som arbejdsmarkedspolitisk redskab.

Der ses i alle de nordiske lande en stigende offentlig regulering og regional koordinering af området. Området har hidtil været præget af en markedstænkning, som i Norge er udbudsstyret og i de øvrige lande efterspørgselsstyret. Forventningen er, at bevægelsen væk fra markedstænkning og i retning af øget offentlig regulering og frivillig koordinering vil kunne forbedre vilkårene for samspil mellem virksomheder og udbydere.

Til trods for at de nationale læreplaner i alle de nordiske lande er vedtaget inden EU's vedtagelse af anbefalinger til nøglekompetencer, så stemmer indholdet i læreplanerne generelt overens med anbefalingerne. De nordiske lande lægger stort set alle vægt på satsninger, der er rettet mod mere grundlæggende færdigheder som læse-, skrive-, regne- og kommunikative færdigheder, kompetencer der betragtes som centrale for at kunne få eller beholde et arbejde.