Cooperative Learning

VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, VUC Frederiksberg og VUC Vestegnen gennemfører et projekt, der videreudvikler, afprøver og effektmåler en pædagogisk metode, "Cooperative Learning" i en dansk virkelighed og mere specifikt i forhold til VUC'ernes nye kursistmålgrupper.

Nationalt Center for Kompetenceudvikling har fået opgaven som evaluator på projektet. I den sammenhæng er NCK ved at indsamle dokumentation om CL-metoden og om dens mulige virkninger. NCK har i den forbindelse indsamlet den (meget begrænsede) viden, som findes internationalt om måling af effekten af uddannelse/undervisning/træning af voksenundervisningslærere.

Formålet med projektet er

  • At medvirke til indfrielsen af Region Hovedstadens ambition om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse
  • At arbejde på en målbar forøgelse af gennemførelsesprocenten i forhold til tidligere
  • At udforske og udvikle en VUC pædagogik, der omfatter de ’unge voksne’
  • At lærerne skaber en klasserumskultur, der giver kursisterne sociale færdigheder, øger deres kommunikative evner og højner deres faglige niveau
  • At lærerne får redskaber og metoder til at tilrettelægge en undervisning, der får flere kursister til at deltage og føle sig inkluderet i klassen
  • At lærerne får øget bevidsthed om pædagogiske strukturer i undervisningsrummet