Det forklarer forsker Steen Høyrup Pedersen der er tilknyttet Nationalt Center for Kompetenceudvikling, hvor han undersøger syv udviklingsprojekter, der alle retter sig mod arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Projekterne er alle sat i gang af Undervisningsministeriet og har til formål at beskrive særligt to spor i forhold til kortuddannedes motivation for at efteruddanne sig.Det første spor handler om, at mulighederne for efteruddannelse og kompetenceudvikling skal være synlige for brugerne. Det andet spor handler om, at man skal tilrettelægge attraktive uddannelsestilbud, der tager udgangspunkt i brugernes perspektiv.

Motivere gennem opsøgende arbejde
Steen Høyrup fortæller, at i mange virksomheder og blandt mange kursister hersker der stor uvidenhed om mulighederne i AMU-systemet. Ligeledes forbinder mange virksomheder heller ikke efteruddannelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og tænker derfor ikke i strategisk kompetenceudvikling. Endelig oplever brugerne, at AMU har et tungt og bureaukratisk sprogbrug, begrebsapparat og at der er tunge arbejdsgange. Det er alt sammen barriere for at gå i gang med et kompetenceudviklings forløb blandt de kortuddannede.Hvis man skal imødegå disse barrierer og skabe forbedringer, så skal konsulenterne fra AMU ifølge Steen Høyrup aktivt opsøge virksomhederne. De skal også tilrettelægge det første møde som en dialog. Så skal de synliggøre øvrige muligheder i AMU, når der afholdes kurser med lovkrav. Der skal skabes samspil mellem generel og lokal markedsføring og selvfølgelig differentiere markedsføringen i forhold til målgrupperne. I forhold til flygtninge/indvandrere skal AMU synliggøres allerede på sprogcenteret. Det er også vigtigt, at AMU skriver, så brugerne kan forstå, hvad der står.

Attraktive uddannelsestilbud
Som det andet spor, nævner Steen Høyrup, at uddannelsestilbuddene skal gøres attraktive for brugerne. I dag oplever brugerne, at de nuværende uddannelsestilbud ikke modsvarer brugernes behov. Brugerne kender ikke AMU's fleksibilitet og tænker derfor ikke i samarbejde om at udvikle nye kurser. For at overkomme disse barrierer peger undersøgelsens foreløbige konklusioner på, at kurserne skal udvikles i samarbejde med brugerne. Det betyder, at kurserne skal holdes, hvor det er mest attraktivt og det betyder, at kurserne skal integreres i den konkrete hverdag. Der skal skabes samspil mellem faglige emner og mere almene emner.

AMU-udbydere skal have flere kompetencer
Endelig peger erfaringerne fra projekterne og erkendelser i erfa-arbejdet på, at de enkelte AMU-udbydere ikke har de tilstrækkelige kompetencer til at tage AMU's fleksible muligheder i anvendelse. Derfor skal AMU's undervisere og konsulenter have efteruddannelse, der skal skabes et samarbejde med jobcentrene, der specifikt retter sig mod flygtninge og indvandrere og endelig skal AMU-udbyderne samarbejde for at kunne imødekomme efterspørgelsen.

Denne nyhed er et kort uddrag af en længere præsentation, som Steen Høyrup Pedersen holdt på NCK's debat og formidlingsseminar den 26. september.

Se hele oplægget på film