Aarhus Universitets segl
Dette projekt er afsluttet, og hjemmesiden opdateres derfor ikke længere.

Nyt nationalt råd skal give råd om voksenvejledning

Nu er det nye råd for voksenvejledning nedsat, og det er blandt andet rådets opgave at rådgive undervisningsministeren om indsatsen inden for voksenvejledning. I den sammenhæng vil Nationalt Center for Kompetenceudviklings evaluering af de 22 voksenvejledningsnetværk få særlig opmærksomhed.

Undervisningsministeren udpegede i december professor Ove Kaj Pedersen som formand for rådet. Udover de personligt udpegede medlemmer sidder der relevante aktører fra uddannelses- arbejdsmarkeds- og erhvervsfremmeområdet, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Undervisningsministeriet.

De personligt udpegede medlemmer er Lektor Peter Plant, Centerleder Carla Tønder Jessing og Lektor Morten Lassen, der også tilknyttet arbejdet med voksen- og efteruddannelse i Nationalt Center for Kompetenceudvikling.

Voksenvejledningsrådet har til opgave at følge det projekt om bedre rådgivning og vejledning til beskæftigede og virksomheder, der er resultatet af en politisk aftale fra sommeren 2007. Og det er netop i den sammenhæng, NCK's evaluering af de 22 voksenvejledningsnetværk er relevant.

Undervisningsministeren har sikret en sammenhæng med den øvrige vejledningsindsats gennem et sekretariatsfællesskab mellem Det Nationale Råd for Voksenvejledning og Det Nationale Dialogforum for uddannelses- og erhvervsvejledning, som blev etableret i forbindelse med vejledningsreformen i 2004, samt ved et årligt fællesmøde. Peter Plant, lektor ved Institut for Didaktik på DPU, er i øvrigt af undervisningsminister Bertel Haarder genudpeget til Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.

Se hvem der sidder i Det Nationale Råd for Voksenvejledning på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Oops, an error occurred! Code: 202311301001190d0b1af2