Virksomheders brug af redskaber og metoder til kompetenceudvikling er nu systematiseret
NCK har systematiseret den store mængde af viden og de redskaber og metoder, som virksomhederne i dag benytter, når de skal kompetenceudvikle deres medarbejdere. Den helt klare konklusion fra det foreløbige arbejde er, at koncepterne er meget forskellige.
NCK har kortlagt, hvad findes der af offentlig tilgængelig viden om redskaber og metoder til kompetenceudvikling. Det er der kommet et litteraturstudie, et temahæfte og en række faktaark ud af. Alle materialerne kan hentes på NCK's hjemmeside. På NCK's seminar fortalte Morten Lassen om næste trin i projektet, nemlig en spørgeskemaundersøgelse af 100 små og store virksomheder, som skal fortælle, hvordan udbredelsen af de fundne metoder og redskaber rent faktisk er. Bruger virksomhederne de eksisterende redskaber i deres kompetenceudvikling? Morten Lassen fortalte, at formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at analysere virksomhedernes baggrund for brug af VEU og udbredelsen af de tilgængelige redskaber. Han stillede spørgsmålet: "Er VEU-commitment hos virksomheder og efteruddannelsesudvalg overvurderet?"
Mangel på systematik
NCK's undersøgelse har indtil videre vist, at der endnu ikke er nogen systematiske oversigter over anvendte metoder og redskaber. Morten Lassen mener, at det er problematisk, at redskaberne er svære at finde, og at der bør arbejdes videre med at systematisere viden om de eksisterende redskaber. En systematisering besværliggøres yderligere af, at der ikke findes nogen klare definitioner på begreberne redskaber og metoder – Hvad taler vi reelt om? Spurgte Morten Lassen, der også peger på, at det er svært at afgrænse målgrupperne. "Men det har vi nu forsøgt i temahæftet, siger," siger Morten Lassen.
Virksomhedskonteksten er afgørende for kompetenceudviklingen
Morten Lassen mener, at virksomhedskonteksten er afgørende for brugen af metoder og redskaber indenfor kompetenceudvikling. Med virksomhedskontekst forstår han f.eks. virksomhedskulturen på arbejdspladsen, betydningen af konjunktursvingninger, virksomhedens forretningssituation, betydningen af den nuværende krise for VEU-dagsordenen, for hvis fokus flytter sig til den øgede ledighed og kompetenceudvikling for ledige, tager det så dampen af kompetenceudviklingen i virksomhederne? Morten Lassen konstaterede, at barrierne i virksomheden både kan være strukturelle og begrundet i motivation, og tilføjede Morten Lassen: "Det gælder både for ledelse og medarbejdere." Derfor mener han, at det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne kontakter virksomhederne eller, at der bliver tænkt i konkrete samarbejdsmodeller.
Uddannelsesfremmende eller uddannelseshæmmende?
I det videre arbejde vil vi gerne afdække, hvilken virksomhedskultur, der er mest uddannelsesfremmende. Vi vil f.eks. gerne vide, hvor VEU-aktiviteter udtænkes. Udtænkes initiativerne fra ét eller flere bestemte kontorer i virksomheden? Er det en bottom-up eller en top down tilgang i uddannelsesplanlægning, der er mest VEU-fremmende? Spurgte Morten Lassen kunne konstatere, at der var mange forskellige varianter, men han tilføjede, at det var nødvendigt, at kompetenceudviklingen også blev funderet nedefra. Morten Lassen ville også gerne have svar på om det er en ledelses- eller en samarbejdsorientering, der er mest VEU-fremmende på virksomheden? Endelig mente han, at der er for lidt fokus på den kollektive handlingslogik: "Vi vil gerne have kollegarelationen nøjere beskrevet, for at afdække om der er en positiv stemning på virksomheden omkring kompetenceudvikling? Eller om der er en stemning, hvor man holder hinanden fast i bestemte mønstre, og hvor man tænker, at nu skal man ikke komme for godt i gang. Udover at vi i det kommende arbejde gerne vil undersøge, hvordan virksomhedskulturen influerer på kompetenceudviklingen, er det også vigtigt at undersøge, om der er en forståelse for de ansattes livssituation og de erfaringer, de kommer med. Hvordan tænker ledelsen om kompetenceudvikling? Og sætter de aktiviteter i gang?