Aarhus Universitets segl
Dette projekt er afsluttet, og hjemmesiden opdateres derfor ikke længere.

Udfordrede og udfordrende voksenpædagogiske miljøer

Hvordan påvirkes voksenpædagogiske uddannelsesmiljøer af ændrede politiske krav og rammebetingelser? Og hvordan kan vi møde nye målgrupper med den stærkest mulige pædagogiske tilgang?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 27. maj 2014,  kl. 09:30 - 16:00

Sted

University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C

Arrangør

Voksenpædagogisk Forum

De voksenpædagogiske læringsmiljøer er under pres. Det gælder både de almene og erhvervsrettede uddannelseskontekster. Presset hænger ikke mindst sammen med nye krav til - og rammebetingelser for - voksenpædagogiske indsatser. Krav og rammer som igen udspringer af politiske reformer i social- beskæftigelses- og uddannelsespolitikken. Resultatet tegner til at blive nye målgrupper og nye krav til opgaveløsningen. 

Fra et ’top-down’ perspektiv stiller vi på konferencen skarpt på, hvilke nye udfordringer policy-forandringerne rejser til de voksenpædagogiske uddannelsesmiljøer. Og med et ’bottom-up’ blik rejser vi diskussionen om de grundprincipper og den pædagogiske praksis, som kendetegner voksenpædagogiske indsatser, når de fungerer allerbedst.

Konferencen består af en blanding af keynote-oplæg og engagerende debat i tematiske workshops.

Oplægsholdere er blandt andre: Villy Hovard Pedersen, Janne Gleerup, Frank Juncker og Hanne Pontoppidan m.fl.

6 workshops behandler temaet fra hver sin vinkel:


Visuel co-creation og voksenpædagogik
- Om hvordan fælles, visuel formidling kan skabe anderledes læringsoplevelser i voksenuddannelse
Voksenpædagogiske læringsmiljøer på VUC – et blik ind i maskinrummet
- Om at skabe læringsmiljøer, hvor voksne oplever det motiverende, meningsfuldt og lærerigt at være.
Lærende praksisfællesskaber mellem konsekvenspædagogik og kropslig dannelse
- Om hvordan praksislæring kan udformes, når målet er at bringe deltagerne i uddannelse eller beskæftigelse.
Tanker om en Voksenfleksuddannelse – i lyset af reformer på beskæftigelsesområdet
- Om nye tanker og betingelser for voksenuddannelse
Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i erhvervsuddannelsesreformen
- Om veje, dilemmaer og afviklingsformer i relation til EUD-reformens krav og forventninger til voksensporet
Integrationspraksis – mangfoldighed som styrke?
- Om at arbejde med mangfoldighed som en styrke i uddannelsesindsatser – nordisk idé- og erfaringsudveksling

Se det detaljerede program for konferencen her

Find beskrivelser af workshops her

Tidspunkt: Tirsdag d. 27. maj 2014 Klokken 9.30-16.00,

Sted: University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C

Tilmelding: Kan ske til og med søndag den 19. maj 2014 via dette link.

Pris: Deltagelse i konferencen koster 400 kr (gratis for studerende). Ved udeblivelse eller afmelding senere end 19. maj 2014, kan deltagergebyret ikke refunderes. 

  

Konferencen er arrangeret af Voksenpædagogisk Forum, som er et fleksibelt organiseret netværk, der går på tværs af det danske uddannelsessystem. Voksenpædagogisk Forums ambition er at skabe en platform for udveksling af erfaring, viden og ideer om voksenpædagogik og -uddannelse. Målet er at skabe brobyggende relationer på kryds og tværs i uddannelsessektoren, så det bedste fra alle verdener – fra praksis og fra forskning - blandes, deles og udbredes. Voksenpædagogisk Forum er pt. koordineret af Nordisk netværk for Voksnes Læring (NVL). Planlægningen af årets konference er koordineret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).