Bliv voksenlærling
Ny kampagnehjemmeside om at blive voksenlærling er sat i søen. Kampagnen henvender sig til ledige og virksomheder og opfordrer til øget brug af voksenlærlingeordningen.
På hjemmesiden kan man læse: "Voksenlærlingekampagnen er iværksat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland i samarbejde med jobcentrene og en række a-kasser i Østdanmark.
Kampagnen afvikles i maj og juni 2009 og sætter fokus på, at faglært arbejdskraft står stærkere. Pointen er, at man altid kan falde tilbage på en faglært uddannelse, og at man nemmere kan rejse sig igen, hvis man bliver slået omkuld af krisetider, nedskæringer osv.
Kampagnen henvender sig til ledige og virksomheder og opfordrer til øget brug af voksenlærlingeordningen.