Delundersøgelsen er gennemført af Anne Larson og Bjarne Wahlgren for NCK.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet har finansieret delundersøgelsen.

Erfaringerne kan sammenfattes således:

Institutionssamarbejdet
Der skal sikres en samarbejdsstruktur, som giver alle involverede institutioner en
fordel af at være med. På den baggrund kan erfaringer med institutionssamarbejdet
opsummeres som:

• Der skal arbejdes systematisk på at etablere et institutionelt fællesskab. Det
  kan gøres på mange måder. Netværkene har afprøvet en række, der synes at
  give gode resultater.
• Der skal sikres en klar involvering fra de deltagende institutioner – gerne
  sikret gennem forpligtende tilsagn fra institutionsledelserne.
• Der skal etableres et fagligt fællesskab på konsulentniveau med stort kendskab
  til de involverede institutioners kapacitet og faglige tilbud.
• Der skal etableres en klar ledelsesstruktur, hvor centerlederens beføjelser er
  veldefinerede.
  

Nye uddannelsesforløb
Erfaringer med etablering af nye uddannelsesforløb er begrænsede. De kan sammenfattes
således:

• Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner giver nye muligheder for nyorientering
  af uddannelsesforløb, der i højere grad matcher både deltageres
  og virksomheders differentierede behov.
• Uddannelsesinstitutionerne har – i en vis udstrækning – grebet mulighederne
  og igangsat (eller videreført) dette arbejde, som vurderes som fremgangsrigt.
  

Kontakten til virksomhederne
Der er nogenlunde enslydende erfaringer med kontakten til virksomhederne:

• Etablering af kontakt til virksomhederne er 'en lang og sej proces', som løbende
  skal holdes i live.
• Kontakten skal være opsøgende, intensiv, stabil og personlig.
• Virksomheden foretrækker konsulenter og samarbejde frem for sælgere af
  uddannelse.
• Kontakten til små og mellemstore virksomheder er særligt ressourcekrævende
  i forhold til udbyttet og skal derfor have en særlig prioritering.

Kontakten til kortuddannede
Erfaringer med kontakten til de kortuddannede er:

• At kontakten primært er gået gennem virksomhederne.
• Specifik opsøgning på virksomheder i forhold til behov fungerer. Bredt anlagte
  kampagner fungerer ikke.
• Kontakten skal være intensiv og fokuseret mod målgruppens specifikke behov
  

Professionalisering af medarbejdere
Erfaringerne med professionalisering af medarbejdere kan sammenfattes til:

• Der er gode erfaringer med to forskellige former for kompetenceudvikling:
  videndeling og systematisk uddannelse.
• Kompetenceudviklingen skal være praksisnær, fleksibel og knyttet til de behov
  som medarbejderne løbende har.
  

Væsentligste barrierer
De væsentligste barrierer for arbejdet i netværkene er – ud over begrænsede ressourcer
og netværkenes korte levetid – følgende:

• Organisatoriske og pædagogiske vanskeligheder ved at kombinere almen og
  erhvervsrettet voksenuddannelse.
• Virksomhedernes oplevede behov for kompetenceudvikling er meget differentieret.
  

Samlet set er konklusionen, at det enkelte netværks succes målt som igangsatte koordinerede
aktiviteter kan forklares ud fra tre faktorer: Den koordinerende leders kompetence, de enkelte institutioners commitment på opgave og samarbejde og klangbunden lokalt, her især virksomhedernes erfaringer med og interesse for kompetenceudvikling.

Læs hele rapporten