Evalueringen af voksenvejledningsnetværkene bidrager med mange erfaringer, som de nye VEU-centre kan bruge i forbindelse med opbygningen, slog Carla Tønder Jessing fast, da hun på NCK's konference om voksenvejledning og virksomhedsrådgivning, fremlagde evalueringens konklusioner og anbefalinger fra NCK's tre rapporter.

Carla Tønder Jessing fortalte, at voksenvejledningsnetværkene har udviklet strategier og systematiserede kontaktformer i opsøgning af og kontakt med små og mellemstore virksomheder. Der er også udviklet aktiviteter, der synliggør kompetenceudviklings- og uddannelsesmuligheder for virksomheder og ansatte, der ikke har uddannelsestraditioner. Der er udviklet nye og forpligtende samarbejdsformer på tværs af de implicerede kerneinstitutioner, både på styregruppeniveau og på konsulentniveau - medvirkende til en samordnet opsøgende indsats og samordning af ydelserne i relation til virksomhedernes behov.

Men, fortsatte Carla Tønder Jessing, der mangler fortsat udvikling af strategier og metoder til etablering af uddannelsesambassadørordninger, af virksomhedsnetværk og vejledningsfora, samt af den individrettede uddannelsesvejledning. Der er fortsat behov for at udvikle samarbejdet med 'andre deltagende institutioner'.

Fra salgsorientering til behovsafklaring
Carla Tønder Jessing påpegede et skifte i den måde, voksenvejledningsnetværkene opsøgte virksomhederne på, nemlig fra salgsorientering til behovsafklaring. Men også, at der i det hele taget var en stor opsøgende oplysnings- og kontaktskabende indsats. De bestræbelser, der havde været med at blive kendt som én indgang til uddannelses-rådgivning og -vejledning, med etablering af hjemmesider, markedsføring, fælles telefonnumre, kampagner havde ikke den store effekt hos brugerne. Det har også været vanskeligt at etablere uddannelsesambassadørordninger i det estimerede omfang og at opfylde målene for kvalificering af uddannelsesambassadører.

Anne Larson, der præsenterede erfaringsopsamlingen fra virksomhederne, supplerede med, at undersøgelsen viste, at der gennem aktiviteterne er skabt kontakt til nye virksomheder, og at et allerede eksisterende samarbejde er blevet styrket. Samtidig fremhævede flere virksomheder, at de ikke ville have sat aktiviteter i gang uden kontakten. Men undersøgelsen viste også, at indsatsen over for de små og mellemstore virksomheder er et langt og sejt træk, og de fleste kontakter ikke førte ikke til konkrete aktiviteter.

Fra konkurrence til samarbejde
Bjarne Wahlgren, der stod for erfaringsopsamling fra voksenvejledningsnetværkene - analyse på tværs, pointerede, at institutionssamarbejdet skal baseres på samarbejde og ikke på konkurrence, og at man i opbygningen af de nye VEU-centre skal sikre en samarbejdsstruktur for at imødekomme et effektivt og konstruktivt samarbejde. Bjarne Wahlgren slog også fast, at den personlige opsøgning er den vigtigste faktor i kontakten til virksomhederne, og at parterne udviser fleksibilitet over for virksomhedens kompetencebehov. Når det drejer sig om kontakten til enkeltpersoner, skal der være en specifik og fokuseret opsøgning i forhold til behov. Bjarne Wahlgren gjorde opmærksom på, at NCK har udarbejdet såvel rapporter og temahæfter med konkrete metoder og redskaber til at imødekomme disse behov. Bjarne Wahlgren sluttede af med tre meget klare anbefalinger til de nye VEU-centre: Find lederen, engager institutionerne og kontakt virksomhederne.
Læs alle NCK's anbefalinger i de tre rapporter, der kan downloades på www.ncfk.dk.
Se temahæfter om kompetenceudvikling

The magic number is 13
Kontorchef Kirsten Overgaard Bach, Kontor for livslang læring, Undervisningsministeriet startede med at fortælle, at der i alt bliver oprettet 13 nye VEU-centre. Evalueringen vil indgå i opbygningen. Det betyder helt konkret, at institutionerne i netværkene skal etablere fælles mål og strategier, og at de skal vælge en organisationsform, som understøtter formål og strategier. Der skal også etableres organisatoriske løsninger på VEU-området, der tilgodeser både uddannelsesaktørernes og virksomhedernes behov for varige og genkendelige konstruktioner. VEU-centrene skal anvende tilstrækkelig tid til opbygning af forpligtende samarbejdsstrukturer, og institutionerne skal tage højde for forholdet mellem konkurrence og samarbejde ved at udarbejde fælles løsninger, der tager højde for dette. Uddannelsesaktørerne skal også indgå i et forpligtende samarbejde også på konsulentniveau, hvilket forudsætter, at de anvender tid og ressourcer på etablering og løbende vedligeholdelse af samarbejde og tillidsforhold. Kirsten Overgaard Bach pointerer, at de nye VEU-centre fortsat skal udvikle en professionalisering og systematisering af kontakten til virksomheder. Det gælder også den måde virksomhedsrådgivningen skal gennemføres på, herunder funktionelle registreringssystemer og systematiserede opfølgninger og overleveringer. Kirsten Overgaard Bach ønsker også at videreføre det samarbejde om fleksible og integrerede uddannelsesløsninger, som er etableret i netværkene mellem VUC og AMU-udbydere. Endelig ønsker Kirsten Overgaard Bach at netværkssamarbejdet fortsættes blandt udbydere af almen voksenuddannelse, erhvervsrettet voksenuddannelse og tredje sektor, fordi hun mener, at det udvider kendskabet til uddannelses- og kursusmuligheder i netværket og kvalificerer rådgivningen af virksomheder og ansatte.

Se præsentationerne