Øget vægt på arbejde og selvforsørgelse
Undersøgelsen viser, at der er en øget vægt på at indvandrere og efterkommere skal få fodfæste på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Det har blandt andet udmøntet sig i at Undervisningsministeriet sammen med AMU har udviklet fire nye kurser, særligt for indvandrere, som alle er centreret omkring arbejdsmarkedet:

• Introduktion til arbejdsmarkedsuddannelserne  
• Introduktion til et brancheområde  
• Arbejdsmarked, IT og jobsøgning 
• Introduktion til det danske arbejdsmarked

Samme tendens kan også observeres inden for andre ordinære uddannelsestilbud. Det er vigtigt, at betone praktikforløb. Indvandrere skal nemlig have mulighed for at træne deres sprogfærdigheder ved at varetage konkrete arbejdsfunktioner. Arbejdspladsen bliver på denne måde i højere grad betragtet som et vigtigt læringsrum for sprogundervisningen.

Undervisningen skal i højere grad individualiseres, og der skal tages hensyn til den enkelte kursist behov. Det stiller voksen- og efteruddannelsen af indvandrere overfor nogle væsentlige udfordringer, fordi udvikling af læringsplaner og brugbare evalueringsredskaber vil komme til at få større betydning.

Effektundersøgelser af erhvervsretningen af danskundervisningen tyder på, at det sproglige niveau blandt indvandrere generelt er faldende. Uddannelsesinstitutioner peger på at sproget mangler dybde, mens arbejdspladser efterspørger et bedre hverdagssprog. Det giver på forskellig vis anledning til nogle pædagogiske refleksioner inden for undervisningen i dansk som andetsprog.

Fastholdelse og særlig støtte til indvandrere
Der eksisterer ved siden af det ordinære uddannelsessystem flere hundreder større og mindre initiativer spredt ud over Danmark. Initiativerne er kendetegnet ved at være tidsafgrænsede forløb, der retter sig mod personer med udenlandsk baggrund, der som udgangspunkt er marginaliserede i forhold til ordinære uddannelsesforløb eller har brug for ekstra støtte for at gennemføre en uddannelse.

Indsatsområderne omfatter blandt andet initiativer for etniske kvinder, mentorordninger, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, virksomhedspraktik og lektiehjælp.

NCK har vurderet effekten af initiativerne på baggrund af de evalueringer som har været til rådighed. Initiativerne evalueres generelt kun kort tid efter deres afslutning. Mange af dem ser ud til, at have en positiv effekt i forhold til fastholdelse i uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog vanskeligt at sige noget om de umiddelbart positive effekter også består på længere sigt, idet initiativerne generelt ikke vurderes efter længere tid. Der er derfor behov for yderligere undersøgelser af de længerevarende effekter af de talrige projekter.

Projektets videre forløb
NCK vil i de kommende måneder arbejde med at sammenligne effekterne af de nordiske landes integrationstiltag efterhånden som kortlægningerne af de nationale strategier og tiltag skrider frem.

Vi vil vurdere de nordiske tiltag i en international sammenhæng og udlede indsatsområder og redskaber, som kan være effektive i forbindelse med uddannelse af indvandrere og deres efterkommere. Vi forventer også at udpege internationale tendenser og metoder, som kan være inspiration til den fremtidige integrationsdebat.

Læs mere om integration i voksen- og efteruddannelse på NCK's hjemmeside

Læs også ny benchmarkundersøgelse fra AKF

Yderligere oplysninger
Tinne Geiger, AC-fuldmægtig, tige@pu.dk
Peter Dalsgaard, Videnskabelig assistent, perd@dpu.dk