Markant flere voksne ordblinde sætter sig på skolebænken
Undervisningsministeriet skriver: Der er sket et boom i antallet af voksne, der melder sig til ordblindeundervisning. Siden første halvår af 2008 er der sket en stigning på 80 procent. Den store interesse skyldes blandt andet finanskrisen.
Sammenlignes første halvår af 2008 med første halvår af 2009, er der sket en stigning på 80 procent. Konkret er antallet af kursister vokset fra 2.340 til 4.195 kursister i perioden.
Stigningen kædes til dels sammen med den økonomiske krise. Voksne med læse- og skrivevanskeligheder, der ikke får opkvalificeret deres grundlæggende færdigheder, er på grund af den økonomiske krise i farezonen for at miste jobbet. Den kendsgerning har fået flere ordblinde til at se behovet for opkvalificering og nødvendigheden af at få de basale kompetencer i hus, så de kan blive på arbejdsmarkedet.
Læs hele artiklen på Undervisningsministeriets hjemmeside.