Ni billeder af voksen- og efteruddannelse
Hvilke metoder bruger virksomhederne for at få kompetenceudvikling integreret i dagligdagen? Hvilken motivation og hvilke barriere oplever de forskellige virksomheder? Ny rapport fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling viser ni forskellige virksomheders brug af kompetenceudvikling.
I de ni billeder er der både fokus på, hvad der konkret sker på de forskellige virksomheder, hvilke metoder man bruger for at få kompetenceudvikling integreret i virksomhedernes praksis, hvilken motivation og hvilke barrierer de forskellige virksomheder oplever i relation til deres konkrete forretningssituation som virksomhed, forstået som strukturelle, konjunkturelle samt kulturelle vilkår.
Efter de ni billeder følger en tværgående analyse, hvor der er fokus på virksomhedernes brug af voksen- og efteruddannelse og metoder. Analysen peger på, hvordan fundene kan bidrage til at optimere arbejdet med uddannelsesplanlægning i praksis.
Virksomhedernes økonomi sætter rammer for medarbejdernes uddannelse
Hastig udvikling i brancherne og løbende krav om faglig udvikling er med til sætte uddannelse højt på dagsordenen. Men også økonomien er en strukturel faktor, som sætter klare rammer for uddannelse. Dels er der et vist økonomisk råderum til uddannelse, som flere steder er alt for lille. Dels bevirker virksomhedernes økonomiske situation, at de generelt presser medarbejderne så meget, at det kan være svært at presse uddannelse ind i den daglige drift. Flere offentlige virksomheder giver udtryk for både, at der ikke er tilstrækkelig økonomi til uddannelse, og at det kan være svært at tilpasse driften. Det betyder ikke nødvendigvis, at uddannelsesbudgetterne i de offentlige virksomheder er mindre, end i de private. Det kan dog også skyldes, at de offentligt ansatte er mere optaget af gerne at ville efteruddannes. Mange af de offentligt ansatte har mellemlange eller lange videregående uddannelser, og de forventer efteruddannelse som en integreret del af deres arbejdsliv. I billederne er der eksempler på flere private virksomheder, hvor medarbejderne ikke har samme forventning.
Lavkonjunktur påvirker graden af uddannelse
En anden forskel mellem offentlige og private virksomheder er følsomheden overfor konjunkturelle svingninger; hvor de offentlige virksomheder ikke er påvirket i særlig høj grad, idet deres økonomiske rammer fastlægges årligt i forhandlinger mellem staten og henholdsvis regionerne og kommunerne, mens de private virksomheder skal virke på markedsvilkår. Det var tydeligt i billederne, at samfundet var inde i en lavkonjunktur på interviewtidspunktet, men det havde dog forskellige følger for de berørte virksomheders brug af uddannelse. Der var dem, der droslede ned på den del på grund af finanskrisen, og der var dem, der benyttede uddannelse som en måde at komme styrket ud af den på. Dette viser noget om, at virksomhederne i meget høj grad er påvirket af den kontekst, de indgår i, men at de samtidig er unikke i deres måde at håndtere konteksten på.
Uddannelse skal være en del af ledelsens strategi
Virksomhedernes unikke egenart skabes i høj grad af de organisatoriske omstændigheder, hvor særligt ledelsen spiller en vigtig rolle. Ledelsen kan indarbejde uddannelse i strategien og ledelsen kan prioritere dette så højt, at der ansættes særligt personale til at tage sig af indsatsen. Men ledelsen kan også være en barriere for opkvalificering af medarbejderne.
Et af de forhold, der er afgørende for denne unikke måde at gå til uddannelse på, er den herskende uddannelseskultur i en virksomhed. Der er virksomheder, hvor uddannelse slet ikke italesættes, og der er virksomheder, hvor man som en selvfølge har uddannelse højt på dagsordenen. Det ser ud til, at de store private koncerner, der har deres eget uddannelsessystem også får udviklet en høj grad af ejerskabsfølelse overfor dette system i medarbejdergruppen. Disse egne uddannelsessystemer skaber således en uddannelseskultur. Det er der dog også mange andre steder, hvor der ikke er særlige systemer. Her ser medarbejdernes uddannelsesniveau ud til at spille en vis rolle; hvis man i forvejen er uddannet forventer man mere uddannelse.