Ny publikation: Evidensbaseret viden om voksen- og efteruddannelse 2012
Hensigten med denne publikation er at give en oversigt over ny viden inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Publikationen omfatter den evidensbaserede viden, som er produceret og publiceret i en dansk sammenhæng i 2012.
Oversigten er baseret på materiale fra en række danske forsknings- og vidensinstitutioner, som vi har kontaktet i januar-marts 2012.
Hovedparten af den indsamlede viden har karakter af erfaringsopsamlinger og evalueringer af centrale aktiviteter i den aktuelle udvikling inden for feltet. Det drejer sig om effektmåling, kompetenceudvikling, vejledning, VEU-centre. Herudover indgå nogle institutionsspecifikke undersøgelser, her især inden for FVU.
Målgruppen for publikationen er brugere af viden inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. I rapporten findes links til kontaktpersoner og til publikationer, der kan uddybe de præsenterede resultater.
NCK ønsker med publikationen at bidrage til at samle, systematisere og formidle viden.