Positiv udvikling inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Finansministeriet skriver: Regeringen og arbejdsmarkedets parter har d. 29. september afholdt møde om voksen- og efteruddannelse. Der var på mødet enighed om, at trepartssamarbejdet på voksen- og efteruddannelsesområdet har været vellykket. Rammerne for voksen- og efteruddannelse er blevet forbedret og udbuddet styrket.
Finansministeriet skriver i deres pressemeddelelse: "Regeringen har fået Folketingets opbakning til at gennemføre en lang række konkrete voksen- og efteruddannelsesinitiativer. Der er bl.a. afsat en pulje på 1 mia. kr. til mere aktivitet på det erhvervsrettede område, uddannelsesinstitutionerne har fået bedre og mere fleksible udbudsvilkår samt bedre økonomiske rammer for udbud, og indsatsen for at få de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedets til at deltage mere i voksen- og efteruddannelse er intensiveret."