Aarhus Universitets segl
Dette projekt er afsluttet, og hjemmesiden opdateres derfor ikke længere.

Ufaglærte vil tilbage på skolebænken

Nyhed fra Ugebrevet A4: Tag en uddannelse som ung, og du vil aldrig fortryde. Få et job som ufaglært og du vil fortryde resten af dit liv. Det er læren af ny undersøgelse, hvor næsten 6 ud af 10 ufaglærte på det danske arbejdsmarked erklærer, at de set i bakspejlet skulle have gennemført en uddannelse som unge. Forskere vurderer, at der er et stort uddannelsespotentiale blandt ufaglærte.

Ugebrevet A4 skriver blandt andet: "Over halvdelen af Danmarks cirka 700.000 ufaglærte lønmodtagere fortryder i dag, at de ikke gennemførte en uddannelse i deres ungdom. I følge A4-undersøgelsen erklærer knap hver anden ufaglærte – 48 procent – at de ofte eller somme tider overvejer at tage en uddannelse. Hertil skal lægges, at hver femte ufaglærte sjældent overvejer en uddannelse. Kun 3 ud af 10 ufaglærte angiver, at de aldrig igen vil åbne en bog i håb om at få et eksamensbevis. ... 

... I lyset af at Danmark i rask tempo bevæger sig hen mod et vidensamfund, hvor især de ufaglærte bliver sårbare og udsatte for arbejdsløshed, kalder lektor på Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen det overordentlig positivt, at så mange ufaglærte aktivt og åbent forholder sig til uddannelse."

Læs hele artiklen på Ugebrevet A4's hjemmeside

Oops, an error occurred! Code: 202311301001324c47d5b4