Virksomheder og voksenvejledningsnetværk - Omfang, indhold og konsekvenser af rådgivningen
Rapporten præsenterer resultaterne fra en delundersøgelse af virksomhedernes brug af voksenvejledningsnetværkene. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, hvad der er kommet ud af kontakten og uddannelsesrådgivningen til virksomhederne.
Det har været en forudsætning for undersøgelsen, at resultaterne skal kunne indgå i det videre arbejde med rådgivningen af virksomhederne, herunder arbejdet med VEU-centre. Det har betydet en meget lille tidsramme for undersøgelsens gennemførelse. Dette, kombineret med ønsket om både at kunne give et billede af udbredelsen
af omfang og af indholdet i rådgivningen, har været en metodemæssig udfordring. Notatet omfatter derfor en relativ fyldig beskrivelse af dataindsamlingsmetoden.
Delundersøgelsen er gennemført af Anne Larson og Bjarne Wahlgren for NCK. Studentermedarbejder
Hasse Møller har deltaget i undersøgelsen og gennemført telefoninterviewene.
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet har finansieret delundersøgelsen.
Sammenfatning
- På baggrund af 161 telefoninterview med virksomheder, hvor der er indgået aftaler
mellem virksomhed og vejledningsnetværk om rådgivning, kan det konkluderes at: - Netværkene ser ud til at opfatte kontakten mere omfattende og intensiv end
virksomhederne. - Kontakten til virksomhederne er ressourcekrævende og ender oftest uden
etablering af aktiviteter. - En væsentlig andel af de virksomheder, der er skabt kontakt til – mere end
en tredjedel – oplever ikke noget behov for yderligere kontakt med voksenvejledningsnetværket
efter den første kontakt. - I de tilfælde, hvor der er indgået aftale og afholdt møde med virksomheden,
kommer der aktiviteter ud af mindre end halvdelen af kontakterne. - Den væsentligste del af begrundelserne for ikke at etablere aktiviteter knytter
sig til manglende oplevede behov for yderligere kompetenceudvikling – enten
begrundet direkte i finanskrise eller mere generelt. - En mindre del af begrundelserne for, at der ikke etableres aktiviteter, tilskriver
virksomhederne manglende effektivitet fra netværkenes side. - Der kommer relativt flere aktiviteter i gang blandt mellemstore virksomheder
end blandt de helt små. - Kompetenceafklaringen retter sig især mod ufaglærte medarbejdere og omfatter
gennemsnitligt over halvdelen af medarbejderne. - De virksomheder, der har igangsat uddannelsesaktiviteter, har igangsat en
betydelig uddannelsesaktivitet – i lige så høj grad for ufaglærte og faglærte. - Der igangsættes især erhvervsrettede kurser, men også almene kurser i væsentligt
omfang – i begge tilfælde ofte tilpassede den enkelte virksomheds
behov. - Det opsøgende arbejde har nået virksomheder, der ikke tidligere har været i
kontakt med uddannelsesinstitutioner. - Det opsøgende arbejde har fremmet allerede eksisterende samarbejde mellem
virksomheder og institutioner. - En del af disse virksomheder vurderer, at de ikke ville have gennemført uddannelsesaktiviteterne
uden henvendelsen. - Langt de fleste virksomheder, som har sat aktiviteter i gang, vurderer, at kontakten
har befordret arbejdet og i en del tilfælde været en forudsætning for,
at det kom i gang. - Virksomhederne mener at vejledningsnetværkene i betydeligt omfang har
bidraget til at skabe overblik over uddannelsesmuligheder – og at det er en
vigtig opgave fremover. - En stor del af virksomhederne – mellem en tredjedel og to tredjedele – mener
at de vil kunne anvende netværkene i deres afklaring af kompetencebehov,
til at skabe samarbejde om medarbejderuddannelse med andre virksomheder
og ikke mindst i deres uddannelsesplanlægning. - Virksomhederne giver ikke markante meldinger om, samarbejdet skal foregå
gennem et netværk eller gennem uddannelsesinstitutionerne. - Virksomhederne giver ikke markante meldinger om, hvilke opgaver de forventer
af VEU-centrene til fremme af virksomhedens behov for kvalificering.
Det samlede billede er, at mange kontakter mellem vejledningsnetværk og virksomhed ikke resulterer i aktiviteter – primært fordi virksomhederne ikke oplever et (aktuelt) behov herfor. På omkring en fjerdedel af de virksomheder, der er etableret kontakt med, sættes der aktiviteter i gang – først og fremmest efteruddannelse af medarbejdere. De igangsatte aktiviteter er omfattende, og når gruppen af ufaglærte medarbejdere. Der er etableret kontakter til virksomheder, der ikke tidligere havde kontakt med uddannelsesinstitutioner, og disse kontakter har befordret virksomhedernes arbejde med kompetenceudvikling. Der er generel tilfredshed med det etablerede samarbejde. Det har bidraget til større overblik over uddannelsesmuligheder og vil fremover kunne bidrage til virksomhedernes kompetenceudvikling.