Det er et godt voksenpædagogisk princip at inddrage studerendes erfaringer fra tidligere uddannelser og arbejdspladser, men det er vanskeligt at praktisere - især hvis erfaringerne er meget forskellige. Universiteterne kan give merit for erfaringer (viden, færdigheder og kompetencer) erhvervet i ikke-universitære læringsarenaer. Det fremgår f.eks. af bekendtgørelsen om masteruddannelser, hvilket også indicerer, at ministeriet anerkender princippet.

Men hvordan integreres de studerendes erfaringer, når den daglige undervisning tilrettelægges? Hvordan kan universiteterne udvikle en anerkendende praksis og på den måde sikre, at voksne studerende oplever helhed og sammenhæng? Uddannelsesministeriet har taget problemet op og omtaler det bl.a. i Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem (april 2012). 

Dette voksenpædagogiske problem ændrer karakter, hvis de studerende er ikke-danskere. I den forbindelse med den internationalisering, der er højt prioriteret af ministeriet og af universiteterne, har det vist sig, at universiteterne har vanskeligt ved at håndtere erfaringer, der stammer fra læringsarenaer, som lærerne ikke kender noget til.

Internationaliseringen af danske universiteter understøttes af EU gennem programmet Erasmus Mundus. Dette indebærer, at internationale elitestuderende kan få bevilget to-årige stipendier til gennemførelse af særlige kandidatuddannelser som f.eks. European Masters in LifelongLearning: Policy and Management. Denne engelsksprogede kandidatuddannelse har været udbudt siden 2006, og det indebærer, at en del medarbejdere på AUs Campus Emdrup har undervist og vejledt internationale studerende, der har gennemført en universitetsuddannelse i fremmede verdensdele.

De erfaringer med universitetsundervisning, som f.eks. indiske studerende medbringer, afviger markant fra de erfaringer, som danske studerende har gjort, og det er baggrunden for, at indiske studerende ofte oplever et akademisk chok under deres første semester på Campus Emdrup (Ehlers & Hemmingsen 2011). Den danske tænkning i livslang læring er radikalt anderledes end den tænkning, der præger Indiens uddannelsesmiljøer. Imidlertid ønsker den indiske regering at implementere livslang læring. Det fremgår bl.a. af Indiens femårsplan, der tildeler de indiske universiteter en særlig rolle som frontløbere for en ændring af den pædagogiske praksis.

NCK har sammen med det danske chapter under Association for World Education (AWE) engageret sig i undersøgelser af den pædagogiske tænkning i Indien og samarbejder bl.a. med to indiske forskere knyttet til Makaias (en forskningsinstitution i Kolkata, West Bengal). En anden samarbejdspartner i Indien er uddannelsesinstitutionen Mitraniketan (en NGO i Trivandrum, Kerala).

Erfaringer med det dansk-indiske samarbejde vil blive fremlagt i Kolkata den 26. april, og i Trivandrum gennemfører NCK og AWE sammen med indiske universitetslærere den 6.—10. maj en række workshops for 40 kolleger under overskriften Development of New Practice in Education and Learning.

Litteratur

Ehlers, S. & L. Hemmingsen (2011), Academic chock: the joint move towards a transnational academic culture. In: Cursiv. No. 6.

Kumar, K. (1988), The Origins of India`s Text Book Culture. In: Comparative Education. Vol. 32, No. 4.

Singh, M. (2013), Educational practice in India and its foundations in Indian heritage: a synthesis of the East and West? In: Comparative Education. Vol. 49, No. 1.