Aarhus Universitets segl
Dette projekt er afsluttet, og hjemmesiden opdateres derfor ikke længere.

Voksenvejledningsnetværk med startvanskeligheder

Når forskellige kulturer og traditioner mødes, kan det give startvanskeligheder. Det viser den første evaluering fra NCK om de 22 voksenvejledningsnetværk

"Det er meget forskellige kulturer og traditioner, der mødes, og det tager længere tid at lære hinanden og hinandens uddannelsestilbud at kende end de fra starten havde forudset. Det spænder fra AMU, over erhvervsskoler til SOSO og VUC," sagde Carla Tønder Jessing, der fortæller, at voksenvejledningsnetværkene hvert kvartal skal rapportere, hvordan målopfyldelsen ser ud i forhold til det, de selv har angivet. Denne evaluering bygger på indberetninger i prosaform og dækker det første halve år i 2008. Indrapporteringerne er meget forskellige både i form og indhold. Det gælder både i forhold til volumen og emner. Det er fordi, der ikke har været en fælles form. Nogle skriver om, hvad man vil lave i næste projektperiode, andre redegører detaljeret for hvad de har gjort og hvorfor det afviger fra tidligere opsatte mål.

Man skal også have med i sine betragtninger, at voksenvejledningsnetværkene har forskellig størrelse. I nogle netværk er der to kerneinstitutioner, I Storkøbenhavn, der er det største, er det 12 kerneinstitutioner. Det er alt andet lige nemmere at bygge en organisation op jo færre man er, men ikke desto mindre gælder, at for alle voksenvejledningsnetværk har denne første projektperiode har været præget af større eller mindre startvanskeligheder. Dertil kommer, at det spiller en rolle om man i forvejen har haft et kompetencenetværk eller om man er helt nyetableret. Ud af de 22 netværk er det 15, der tidligere har haft noget kompetencenetværk i sig fra tidligere, sagde Carla Tønder Jessing.

Samarbejde eller konkurrence?
Vi har også undersøgt på om de enkelte institutioner konkurrere om de samme kunder eller om de sælger alle uddannelser? Konkurrerer de om de samme kunder eller kan man lave et samarbejde, der er til gavn for hele netværket? Hvilke positive effekter kan det give, at man kender hinanden? I nogle tilfælde kan man repræsentere de andre institutioner og i andre tilfælde kan man sige, at man sender xx fra VUC ud til dig, fordi jeg kan høre, at det er det, du har brug for.

Kontakt til virksomheder
Der er krav om, at man skal lave opsøgende vejledning eller rådgivning overfor virksomheder og voksenvejledning. De fleste skelner ikke mellem hvad der er rådgivning og hvad der er vejledning. Der er krav om, at man skal lave vejledning i forhold til virksomheden og til de ansatte, man skal etablere uddannelsesambassadører og man skal lave virksomhedsnetværk og virksomhedsfora. I denne første periode, som vi har undersøgt står det skidt til med etablering af virksomhedsnetværkene. Mange har brugt kræfter og penge på at udvikle kampagner og strategier, lavet hjemmeside og brochurer. Etableringsfasen og kravet om kun at have én indgang har fyldt i organisationsopbygningen. Etablering af uddannelsesambassadører og virksomhedsnetværk har været lavt prioriteret, fordi organisationsopbygning, rådgivning og vejledning nærmest har været overopfyldt i forhold til målene.

Vejledning eller rådgivning
Det er en blandet skare, der rådgiver. De kommer fra forskellige institutioner med hver deres kultur. Nogle er faglærer, nogle er uddannelseskonsulenter. Det er svært at planlægge, da flere har skemalagt undervisning. Der er forskellige opfattelser af vejledningsbegrebet er diffust ligesom det er diffust, hvornår det er rådgivning og hvornår er det vejledning. Hvornår er det salg og hvornår er det vejledning?, spurgte Carla Tønder Jessing. Der er forskellige opfattelse af om det er virksomhederne eller medarbejderne på virksomhederne, der skal fylde? Der skelnes heller ikke klart mellem rådgivning, vejledning og generelle konsulentydelser. "Hvordan fungerer konsulentgruppen sammen? Skal man adskille eller skal alle gøres i stand til at varetage det hele? Det er nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil have svar på i det kommende arbejde," slutter Carla Tønder Jessing

Se powerpointpræsentation

Læs evalueringen af 22 voksenvejledningsnetværk

Oops, an error occurred! Code: 20231130100104c7ce7259