Integration i de nordiske lande
Nordisk konference om læring og interkulturelle møder
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Eskilstuna, Sverige
Den 24.-25. marts 2011 afholdt Mälardalens högskola, NVL (Nordiskt nätverk för vuxnas lärande) og NCK (Nationalt Center for Kompetenceudvikling) en konference om integration.
Mälardalens högskola har et igangsværende EU-finansieret projekt, JämBredd, hvor forskere og praktikere producerer ny viden om integrationsspørgsmål, blandt andet gennem forskningscirkler.
Læs mere om JämBredd på projektets hjemmeside
NVL arbejder, efter opdrag fra Nordisk Ministerråd, blandt andet med at skabe mødesteder mellem forskning og praksis og på at sprede de gode eksempler inden for voksnes læring.
Læs mere om NVL
NCK har koordineret og haft ansvar for projektet Integration gennem Voksen- og EfterUddannelse (IVEU), som bestod i en kortlægning af hvorledes voksen- og efteruddannelse blev brugt i de nordiske lande med henblik på integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.
Læs mere om IVEU-projektet
Udviklingen inden for integrationsområdet går utroligt hurtigt, og der er stort behov for ny og aktuel viden og for at forskere og praktikere kan lære af hinanden. Praktikere har erfaringsbaseret viden fra feltet. Forskere kender til teorier, modeller og forskning inden for vidensområdet. Intentionen med konferencen var at organisere møder mellem praktikere og forskere, med det formål at føre til fælles vidensproduktion.