Aarhus Universitets segl
Dette projekt er afsluttet, og hjemmesiden opdateres derfor ikke længere.

Konference: Mangfoldighed som ressource i voksenundervisningen

Hvordan kan man skabe en voksenpædagogisk praksis, som tager udgangspunkt i en positiv tilgang til mangfoldighed? Og hvordan kan dette bidrage til at imødekomme læringsudfordringer relateret til den komplekst sammensatte gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark som fx beskrevet i PIAAC- undersøgelsen fra 2013?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 11. april 2014,  kl. 09:30 - 15:30

Sted

Professionshøjskolen Metropol

Nationalt Center for Kompetenceudvikling og Nordisk Netværk for Voksne læring (NVL) arrangerer i samarbejde med VUC Videnscenter, VUC Nordjylland og forskere fra henholdsvis RUC og Professionshøjskolen Metropol en konference med fokus på mangfoldighed som en ressource i voksenundervisningen.

Det er lykkedes at samle en række internationalt anerkendte forskere, som på forskellig vis arbejder med mangfoldighed i relation til sammenhængskraft, læring og entreprenørskab. Mød blandt andre Alejandro Portes (Princeton University), Shahamak Rezaei (RUC), Vibeke Jacobsen (SFI) og Pirjo Lahdenperä (Mälardalens Högskola).  

Med udgangspunkt i dagens oplæg diskuteres det, hvilke implikationer det har i forhold til voksnes læreprocesser, at vi lever i et såkaldt ”superdiverst” samfund. Hvordan kan man skabe en voksenpædagogisk praksis, som tager udgangspunkt i en positiv tilgang til mangfoldighed? Og hvordan kan dette bidrage til at imødekomme læringsudfordringer relateret til den komplekst sammensatte gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark som fx beskrevet i PIAAC- undersøgelsen fra 2013? Konferencen følges op af en dag med fokus på konkrete handlemuligheder og pædagogisk praksis i forhold til af de fremhævede temaer.

Målgruppen for konferencen er de der arbejder med voksnes læreprocesser som enten undervisere, vejledere, konsulenter og uddannelsesplanlæggere mv., samt andre interesserede, der arbejder med integration, læring og kompetenceudvikling.

Deltagelse i konferencen er gratis. På grund af et begrænset antal pladser opkræves et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse eller afmelding senere end 4. april 2014.

Se program ved at klikke her

Der er enkelte ledige pladser - skriv en mail til Sixten Wie Bang på siwb@dpu.dk, hvis du ønsker at deltage i konferencen.