"Det er helt afgørende at have et landkort i form af et kompetencebarometer, når vi skal måle på arbejdsstyrkens kompetencer, når vi skal vurdere, om de opstillede mål for indsatsen er nået, og om ressourcerne bruges hensigtsmæssigt," sagde Torben Pilegaard, AKF, på NCK's formidlingsseminar, da han fremlagde model for kompetencebarometer.

Formålet med kompetencebarometret er at give beslutningstagere, interessenter og brugere af voksen- og efteruddannelse, uddannelsesinstitutioner en viden om udviklingstendenser i forbindelse med voksnes deltagelse i livslang læring og kompetenceudviklingen i private og offentlige virksomheder. 

 "Hvis vi vil være effektive og samtidig nå de prioriterede målgrupper, skal det nationale kompetencebarometer indeholde centrale nøgletal og oplysninger, som kan give overblik over omfang og udviklingstendenser inden for voksen- og efteruddannelse og livslang læring i Danmark," forklarede Torben Pilegaard.
 
Modelforslaget til barometeret indeholder fire temaområder:
1. Arbejdsstyrkens kompetenceudvikling og deltagelse i VEU
2. Virksomhedernes kompetence- udvikling og uddannelsesplanlægning
3. Effekter af VEU-indsatsen
4. Motivation og barrierer for kompetenceudvikling og deltagelse i VEU
Inden for hvert af disse temaer opstilles indikatorer, nøgletal og kilder/metoder.

Tre centrale målgrupper
Torben Pilegaard pegede på tre centrale målgrupper, som han har taget udgangspunkt i, da han skulle tilrettelægge form og indhold i kompetencebarometeret:
1. En bred målgruppe, herunder offentligheden og det politiske niveau
2. De centrale aktører involveret i drift og brug af VEU bl.a. uddannelsesudbydere og uddannelsesansvarlige
3. De særligt interesserede, der har brug for oplysninger til for eksempel udredning, analyse og forskning

VEU indikatorer i tre niveauer
Torben Pilegaard forklarede, at de ville arbejde ud fra en opdeling af indikatorerne efter niveau ud fra den betragtning, at den første målgruppe primært har interesse i information, der er komprimeret, mens den anden ofte har brug for viden på et mere detaljeret niveau. Det fører frem til en model, hvor VEU-indikatorerne er inddelt i tre niveauer.

Præcise tal og synlighed
Erling Klinkby, VUC mente, at kompetencebarometeret var et meget vigtigt projekt. En af fordelene ved modellen var, at den kunne bruges af flere målgrupper. Han påpegede også, at det er en udfordring at få udvalgt de rigtige indikatorer, og at de bliver så præcise, at de kan fortælle os noget om de konkrete forhold. Endelig er det vigtigt, at indikatorerne forholder sig til de VEU målsætninger, som er fastsat af politikerne.
Anders Vind, LO påpegede, at der er nogle åbenlyse problemer med at sammenligne nogle af statistikkerne i forhold til alder og virksomhedsstørrelser. Det bør være en del af opgaven at få diskuteret, hvor det er, man skal passe på med at anvende talmateriale. Endelig pegede Anders Vind på, at udviklingen går hurtigt, så de spørgsmål, som vi skal svare på om tre eller fem år, bliver anderledes end de, vi ser på i dag.
  "Vi kan se, at den politiske diskussion har rykket sig væsentligt. Det er f.eks. ikke mere illegalt at tale om, at det er en konjunkturregulator at gå på AMU, så man undgår at fyre folk. Så er det jo klart, at det ikke vil få en direkte effekt på virksomhedens overskud. Derfor er det vigtigt at vi løbende diskuterer og vurderer vores målepunkter," sagde Anders Vind.
 
Christine Bernt Henriksen, DI er tilfreds med, at der arbejdes mere vidensbaseret på VEU-området. Vi har behov for viden om dette område. 54 procent af befolkningen bruger ikke VEU systemet. Det gælder både arbejdstagere og virksomheder. Vi har 3000 AMU kurser, men det er langt fra alle, der bliver brugt. Hvad gør vi? Synlighed omkring VEU systemet er centralt. Det er derfor vigtigt, at vi tænker manglende kendskab til systemet ind i arbejdet med kompetencebarometeret.

Se Torben Pilegaards præsentation