Forsøgs- og udviklingskonference 2013: Mere og bedre VEU - hvordan?
Der er åbent for tilmelding til dette års forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området, som fokuserer på hvordan, der kan skabes større sammenhæng i VEU-indsatsen og hvordan kvaliteten i de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser kan styrkes. Find yderligere oplysninger og tilmelding til konferencen her.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Festsalen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København
Arrangør
NCK inviterer i samarbejde Undervisningsministeriet (UVM), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) til den årlige forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området.
Undervisningsminister Christine Antorini indleder konferencen med et oplæg om udviklingsperspektiver og politiske forventninger på VEU-området.
Herefter vil der være to plenumoplæg. Det første oplæg fokuserer på voksne danskeres kompetenceniveau på baggrund af resultaterne fra den netop offentliggjorte PIAAC-undersøgelse. Det andet oplæg lægger op til debat om, hvordan opkvalificering af ufaglærte til faglærte kan styrkes gennem brug af realkompetencevurdering.
Efter plenumoplæg og debat vil der være to runder med syv parallelle workshops, der på forskellig vis behandler det overordnede tema. De syv workshops vil hver blive afviklet to gange. I forbindelse med tilmelding til konferencen vil der ligeledes være tilmelding til de to workshoprunder.
Efter konferencen er der mulighed for at udveksle erfaringer over stående tapas. Der er tilmelding til det følgende tapas-arrangement i forbindelse med tilmelding til konferencen.
Praktisk
Det koster 600 kr. inkl. moms at deltage i konference og herudover 175 kr. inkl. moms for tapas og vin efterfølgende.
Studerende har mulighed for at tilmelde sig konferencen til en reduceret pris på 200 kr.
Der er tilmeldingsfrist den 4. december 2013.