NCK har været partner i EU Tempus projektet Development of Lifelong Learning Concept at University of Montenegro fra projektets start i efteråret 2010 og til projektet blev afsluttet i marts 2013. Projektets mål var at udvikle en strategi for livlang læring på University of Montenegro og derved udvide læringsmuligheder og understøtte employability. Lis Hemningsen og Søren Ehlers fra NCK har haft en væsentlig rolle som sparringspartnere i projektet og har bidraget med viden om blandt andet komparative analyser, tilrettelæggelse af fleksible uddannelsesforløb og realkompetencevurdering.
Andre partnere i projektet var University of Alicante, Katholieke Universitet Leuven, Austria Committee for World University Service, University of Montenegro samt væsentlige sociale partnere i Montenegro som: Chamber of Economy of Montenegro, Center for Vocational Education, Ministry of Education and Science samt Employment Agency of Montenegro.
Netop deltagelse af de sociale partnere har været med til at øge bæredygtigheden i projektet, som blandt andet havde som mål at skabe mulighed for, at voksne kan få adgang til videregående uddannelse på baggrund af realkompetencevurdering. Herved får flere voksne mulighed for at tage en videregående uddannelse. Som en del af dette arbejde er nonformel og informel læring blevet gjort til en del af den nationale kvalifikationsramme og der er blevet etableret partnerskaber mellem University of Montenegro og relevante nationale sociale partnere.
Projektet blev afsluttet med gode resultater. Årsagen til de gode resultater kan formentlig tilskrives projektdesignet, hvor projekt løbende er blevet diskuteret og formidlet til en bredere kreds gennem seminarer og workshops. Endvidere har partnerne fra Montenegro deltaget i flere studiebesøg til EU partnere, hvor de er blevet introduceret til og har arbejdet med livslang læring. Da turen gik til Danmark, besøgte partnerne blandt andet NCK, hvor de havde en god dialog med flere forskere.
I løbet af de 2 år er følgende resultater opnået:
Læs mere på projektets website, hvor projektets rapporter vil blive gjort tilgængelige i løbet af kort tid.