Aarhus Universitets segl

Integration gennem VEU

Dette projekt er afsluttet, og hjemmesiden opdateres derfor ikke længere.

Integration gennem voksen- og efteruddannelse

NCK fik i 2009 til opgave at undersøge om voksen- og efteruddannelse kan bidrage til integration af indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, med særligt fokus på at forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen blev igangsat i finansieret af Nordisk Ministerråd, med henblik på at indsamle og systematisere den eksisterende viden på nordisk plan.

For at sikre en veldokumenteret valid undersøgelse i de fem nordiske lande, var et indgående kendskab til forholdene i de enkelte lande. Derfor er opgaven blevet løst i et samarbejde mellem følgende:

  • Docent Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet
  • Seniorforsker Perly Folstad Norberg, Norges Tekniske Naturvidenskabelige Universitet (NTNU)
  • Universitetsadjunkt Monica Larson, Göteborgs Universitet
  • Professor Petri Salo, Åbo Akademi University
  • Lektor Ph.D Karen Lund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Centerleder Bjarne Wahlgren, Nationalt Center for Kompetenceudvikling

Undersøgelsen er nu afsluttet og resultaterne er fremlagt i fem selvstændige landerapporter og en tværgående analyserapport, hvor de nordiske erfaringer sættes i international kontekst.

Undersøgelsen omfatter både forløb i tilknytning til det ordinære voksen- og efteruddannelsessystem og særlige initiativer rettet specifikt mod indvandrere og integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen identificerer en række faktorer der har betydning for uddannelsesforløbenes succes, og konkluderer at det er vigtigt at:

  • Centrale aktører, såsom myndigheder, virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, anerkender deres medansvar i integrationsindsatsen, og at de relevante aktører samarbejder om indsatsen. Det gælder både på politisk og strategisk niveau og i forbindelse med konkrete initiativer.
  • Sprogundervisning kombineres med fagundervisning. De to virker gensidigt forstærkende.
  • Projekter tager udgangspunkt i målgruppen. Målgruppen bør altså være identificeret, og der bør være kontakt med målgruppen inden et projekt sættes i gang.
  • Der er et klart mål med projektet. Projekter hvortil der har været koblet en aftale om ansættelse ved gennemførelse af projektforløb, og projekter der har været rettet mod bestemte brancher, har haft succes med at opnå høj gennemførsel og høj ansættelsesfrekvens efterfølgende.
  • Tilbuddene er fleksible. Fleksibiliteten er vigtig både i forhold til niveau, organisering og tilgængelighed. Særligt tilgængeligheden kan blandt andet styrkes ved øget anvendelse af online læring.

Undersøgelsen nævner endvidere at alle de nordiske lande benytter sig af forskellige former for mentor- og guideordninger. Ordningerne lader til at have god effekt, men er samtidig relativt ressourcekrævende. Det er kendetegnende at det generelt er vanskeligt at udtale sig om hvor stor effekt de forskellige indsatser har i forhold til de anvendte ressourcer.

På den baggrund anbefaler undersøgelsen at:

  • Der på nordisk plan arbejdes videre med mere systematiske vurderinger af sammenhængen mellem effekt og ressourcer.
  • Der bliver arbejdet mere med differentiering af undervisningen af voksne indvandrere i forhold til kompetencer, mål og behov.
  • Der bliver arbejdet yderligere med at skabe klare sammenhænge mellem uddannelse og uddannelsens mål med hensyn til at komme videre i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
  • Der bliver fokuseret på anvendelsen af IKT og online-undervisning med henblik på at øge tilgængeligheden.
  • Der bliver arbejdet mere systematisk med validering af indvandreres realkompetencer.

Ifølge rapporten bekræfter internationale erfaringer og undersøgelser de erfaringer som Nationalt Center for Kompetenceudvikling har indsamlet. De viser blandt andet at de nordiske lande i en international kontekst anvender vurdering og anerkendelse af realkompetencer i vidt omfang, men både internationalt og i de nordiske lande bør arbejdet være mere systematisk.

Ligesom de nordiske erfaringer peger de internationale erfaringer endvidere på at der kun er meget lidt forskningsbaseret viden om samspillet mellem voksen- og efteruddannelse og integration og effekten heraf.